Booking & Programlægning

Roskildegruppen programlægger og booker mange forskellige kulturarrangementer og events året rundt.
Uanset om det er musik, underholdning for børn, kunstinstallationer, klimaevents, foredrag, temafester, kulinariske oplevelser eller debatarrangementer, så har vi stor erfaring med at skabe events og begivenheder med høj indholdsmæssig kvalitet.

Roskildegruppen kan håndtere programlægningsopgaver i alle størrelser og afskygninger - både enkeltstående events og faste tilbagevendende arrangementer. Vi har fingeren på pulsen, når det kommer til nye tendenser, men har samtidig stor viden om og respekt for mere etablerede genrer og strømninger inden for kunst og kultur.

Gennem årene har vi lavet alt lige fra udendørs koncerter på Rådhuspladsen i København med internationale kunstnere til intime fortælleraftener i forbindelse med Ånd- og Videnfestival i Roskilde, reklamefremstød for Roskilde Festival og Stockholms Kulturfestival. Under referencer kan du læse mere om nogle af de arrangementer og events, vi har været og er involverede i.